.gif)
Her kan du læse om killingernes opvækst de første 12 uger inden de flyttede hjemmefra.
Fødsel og den første uge:
Den 13. maj fødte Malou sit B-kuld. Du kan læse om selve
fødslen under
fødsel.
Det var 3 meget store killinger på hhv. 122 og 124 g.
Kattekillinger er født døve og blinde, og den første uge vil
de fortsætte med at være både døve og blinde, mens de vil
bruge tiden på at vokse sig større.
Pasningen med killingerne går fint. Malou
er meget stolt af sine børn, og nusser hele tiden om dem. Hun vil også meget
gerne, at vi mennesker vil tage del i omsorgen for killingerne. Hver aften
når vi går i seng, tager Malou killingerne med en smut op under dynen, hvor
vi så hygger sammen, mens hun giver dem lidt mad.
Hun er begyndt at interessere sig for at komme ud og hilse på de andre
katte. Det går også fint, og hun vil godt tillade, at de andre katte kommer
ind og hilser på killingerne. Men kun Joachim må få lov at komme helt op i
kassen og snuse til de små.
Killinger 1 uge gamle:
Killingerne har taget fint på i løbet af deres første leveuge, og træder nu
sunde og velplejdede ind i deres 2. leveuge.
Den 23. maj er killingerne 10 dage gamle, og jeg kan ane en lille
øjensprække på min lille hunkilling (nr. 2), som nu ikke er så lille endda.
Hun er faktisk kuldets største killing, men det skal de to hanner nok få
ændret på i løbet af vækstperioden.
Killinger 2 uger gamle:
Killingerne tager fint på, og de har alle fået flotte øjne. Nu synes vi det
er på tide at navngive dem.
Det er svært at finde på navne, men da vi
ønsker at navngive vores kuld efter et bestemt tema, havde vi længe
besluttet, at årets tema skulle være "kendte fysikere". Her var vi så lidt
på den, da verden mangler kvindelige fysikere. Heldigvis har vi jo Marie
Curie! Derfor blev B-kuldets tema Nobelpristagere i Fysik 1903.
Året er 1903, hvor Marie Curie, sammen med sin ægtemand Pierre
Curie og Antoine-Henri Becquerel vinder nobelprisen for deres
udforskning af radioaktivitet. Marie er ikke alene den første kvindelige
nobelpristager, men også den første person som har fået tildelt en nobelpris
to gange. (Hun fik også en i 1911 i kemi).
Killing nr. 1 hedder nu Henri Becquerel, Killing nr. 2 hedder Marie Curie
mens killing nr. 3 fik navnet Pierre Curie.
Der er sket meget med killingerne i 2.
leveuge. Vi kan nu tydeligt høre dem spinde, og sidst på ugen har vi også
registreret, at de ikke kun spinder, når de får bryst, men også når vi
kæler for dem. De er også blevet noget mere livlige i denne uge, hvor de er
begyndt at gå rundt. - Dog meget usikkert.
Killingerne er så småt begyndt at "lege" med hinanden og deres mor. De kan
godt finde på at bide Malou i ørerne, men stadig kun meget beskedent. Det
varer nok ikke længe før hun ikke kan få fred for deres leg!
Killinger 3 uger gamle:
Nu er killingerne blevet så store, at de selv kan komme ud af deres
killingekasse. Den første killing der fandt vejen over kanten var Pierre,
men de andre fulgte hurtigt efter. Vi kan se en stor udvikling i denne uge.
De er blevet mere aktive, og leger meget med hinanden i deres vågne tid. De
er ikke bange for de andre katte i huset, og vil gerne lege med Joachim på
et år. Joachim er dog ind imellem lidt for vild for dem. Han har ikke helt
forstået, at de ikke kan lege rigtigt endnu, men han bruger meget tid på at
lege med deres små haler. Så sker det at en killing springer på ham, og så
ved han ikke lige, hvordan man så skal lege med de små.
Killinger 4 uger gamle:
Nu er killingerne for alvor blevet søde. De går nogenlunde sikkert
rundt, men har dog besvær med at hoppe op og ned fra tingene. De synes bedst
om hinandens selskab og deres mor, men leger stadig en del med Joachim, som
nu er blevet kastrat. Han har dog ikke den samme store beskyttertrang
overfor killingerne som tidligere, men har alligevel et vågent øje til dem.
Det er gået op for killingerne, at de ved hjælp af deres kløer kan bestige
ting og sager. Lige nu er det helt store hit at kunne kravle op på toppen af
vores kattehule, så de har udsyn over de andre killinger.
Henri er begyndt at spise lidt tørkost. Det synes jeg er tidligt i forhold
til mine andre killinger. Men det er dejligt at se de begynder at blive mere
selvstændige. De andre killinger holder sig til kun at drikke lidt vand ind
imellem. De har svært ved at ramme vandkanten, så de undgår at få vand i
næsen, men det skal nok komme med tiden.
Killinger 5 uger gamle:
Nu kan alle tre killinger spise tørkost, men de foretrækker selvfølgelig
stadig modermælken. De løber rundt omkring i hele huset og leger, så vi skal
være lidt opmærksomme på hvor de nu er henne. De er blevet meget bedre til
at hoppe rundt, og kan nu selv komme op og ned fra sofaen. De har også lært
at bestige vores gulv-til-loft kradsetræ. Dog har de kun bevæget sig op i 1
meters højden, hvor de har fundet en skål, som de holder af at sove
middagslur i.
Killingerne er også begyndt at komme af med rigtig afføring, så vi har i
øjeblikket små kattebakker overalt i huset.
Killinger 6 uger gamle:
Killingerne er nu alle helt renlige, og alle spiser gerne tørkost, men
holder sig selvfølgelig også stadig til modermælken.
Denne uge har været en meget varm uge, og det har killingerne også været
mærket af. De har sovet meget, og brugt mindre tid på leg.
Killinger 7 uger gamle:
I denne uge har killingerne lært at bestige vores kradsetræ helt til tops.
De er meget stolte over at kunne komme helt op under loftet, og nyder at
tage deres middagslur deroppe.
Om natten sover alle killingerne i vores seng sammen med deres mor.
Killingerne vil meget gerne ligge tæt op ad os, hvilket er en lille smule
belastende i denne sommervarme, da de fungerer som en "varmekanon" i vores
seng, men det er samtidig utrolig sødt, så vi nyder hvert øjeblik vi har med
dem.
De er blevet meget mere selvstændige, og er fuld af ballade. De synes det er
sjovt at grave jord op fra potteplanterne, hvilket jeg ikke finder ligeså
interessant som killingerne!
De to hanner elsker godbider i form af vådmad og skinke, mens Marie holder
sig til tørkost og modermælk.
Der er kommet en stor alliance i huset vedrørende "beskyttelse af
killinger". Vores hankat Joachim synes helt klart, at det er hans killinger,
og han passer sammen med Malou utrolig meget på dem. Joachim bliver dog
jaloux, hvis en af killingerne får lyst til at lege med vores andre katte.
Han skal nok få sig gjort mere interessant, så killingerne vender tilbage
til ham. Moderen Malou virker meget tilfreds med deres alliance. Så har hun
mulighed for at slappe lidt af ind imellem, men hun har nu altid et skarpt
øje på killingerne.
Killinger 8 uger gamle:
Så er killingerne blevet 8 uger gamle. De er meget frække nu, og har
svært ved at sove igennem en hel nat. Dette resulterer så i, at vi bliver
vækket et par gange i løbet af natten, fordi der er en som synes vores tæer
trænger til at blive bidt lidt i, eller fordi der er nogle, som bare synes
det kunne være morsomt at slås for sjov hen over vores dyne om natten.
Nå men vi bør jo ikke klage os. Det er kun rart at killingerne er sunde og
friske.
De har i denne uge alle tre været til dyrlægen. Han var imponeret over at se
Danmarks første Blå-tortie tyrkiske van kat, og ikke mindst
veterinærsygeplejersken var ved at falde bagom, da hun så så sødt et væsen.
Jeg lagde jo selvfølgelig ikke skjul på hendes specielle farve, hvilket fik
hende til at kysse Marie endnu mere. Killingerne fik ros for deres gode
temperament, og vi fik at vide, at det bestemt ikke var alle killinger, man
umiddelbart kunne tage op og omfavne på den måde, som Marie blev udsat for
af veterinærsygeplejersken. Det er vi jo selvfølgelig stolte af at få at
vide.
Sundhedsmæssigt var killingerne også helt i top. Ingen navlebroksproblemer,
og alle testiklerne var faldet på plads hos de to hankillinger. Så der var
ingen bemærkninger til killingerne på det punkt.
Vægtmæssigt ser killingerne også godt ud. De vejer henholdsvis 1080 g., 1150
g. og 1220 g. Det var ifølge dyrlægen en meget flot vægt for killinger på 8
uger.
Killinger 9 uger gamle:
Killingerne har lært, at inden vi går i seng om aftenen, så falder der lidt
godbidder af til dem. Det er efterhånden sådan, at så snart jeg bevæger mig
ud på badeværelset for at børste tænder, så har jeg 7 katte stående
afventende på jeg bliver færdig, og så gælder det bare om at være den første
kat, som når ud i køkkenet. Der står de så på række, og kigger håbefuldt op
på mig, mens jeg fylder skålene op. Killingerne er meget misundelige over,
at de ikke kan springe op på køkkenbordet, men de har da lært, at de ikke må
kravle op af mine bukser for at komme derop. Så snart skålene er fyldte, så
løber de i fuld fart ind i soveværelset, mens benene nærmest skøjter rundt
på gulvet. Det er åbenbart MEGET vigtigt at komme først derind!
Killingerne har heller ingen fornemmelse for deres egen størrelse, eller pli
nok til kun at spise fra deres egen skål. Nej de søger bare vilkårligt hen
til en skål, og er det vores 6 kg store angora, som er i gang med sin mad,
ja så holder killingerne sig bestemt ikke tilbage for at få en bid med.
Vi har også haft et lille uheld her i ugen. De to
hankatte Pierre og henri var kommet en tur ned i posen med vores grillkul.
Det var ikke så godt, for de blev MEGET snavsede. Derfor måtte vi have
killingerne en tur i bad for at vaske kulstøvet af dem. Jeg var meget ked
af at skulle vaske dem, når de nu var så små, og jeg var urolig for om det
ville give dem et "vandtraume". Men vaskes det skulle de.
Vi valgte at vaske dem alle tre, når vi nu skulle i gang. Vi startede med
Marie. Hun blev sat op i håndvasken under den løbende vandhane. Hun sad lige
så fin og kiggede rundt. Hun var ikke spor utilfreds eller bange for at
blive vasket. Dernæst kom turen til Henri. Han var knap så begejstret, men
han var heller ikke bange. Han prøvede ikke på at komme væk, men jeg kunne
se, at han ikke ligefrem nød vasketuren. Til sidst var det Pierres tur. Han
mijavede lidt, og forsøgte da også en enkelt gang at hoppe op fra vasken.
Han var den mest beskidte kat, så vi måtte tage ham noget grundigere end med
de andre katte.
Nu har killingerne så været i deres første bad, og jeg synes egentlig det
gik over alt forventning.
Killinger 10 uger gamle:
Henri er så småt begyndt at finde ud af, hvad han hedder. Han skal hedde
Sonny i sit nye hjem, så det kalder vi ham også her. Det er ikke altid han
kommer, når vi kalder. Men har vi hans opmærksomhed, når vi siger hans navn,
og han er klar over, hvem vi taler til.
Marie er endnu ikke begyndt at lystre sit navn, mens jeg fornemmer, at det
så småt er ved at gå op for Pierre hvad han hedder.
Pierre har i øvrigt en meget rusten stemme, så når han mijaver lyder det som
om katten lige er vågnet op med tømmermænd efter en lang tur i byen. Vi må
håbe stemmen ændrer sig med alderen.
Alle killingerne træner flittigt deres jagtinstinkt. Der findes mange
insekter såsom fluer og natsværmere på denne årstid, men vi har sjældent
insekter i længere tid af gangen. Så snart kattene opdager et insekt, skal
det jages, tortureres og senere spises. Killingerne jager flittigt insekter,
og når det lykkedes dem at fange et, løber de stolt rundt med det i munden
for senere at spise det. Her er det så godt man ikke er kat!
Killinger 11 uger gamle:
Nu har Pierre også lært sit navn. Så mangler vi bare, at Marie også lærer
sit navn.
Killingerne er alle meget store og aktive. De prøver grænser af både hos
hinanden og hos de voksne katte. De elsker når en af de voksne vil lege med
dem, og imiterer gerne de voksne katte. Specielt Joachim, som hele tiden har
taget sig utrolig meget af dem. De søger stadig hen til deres mor, når de
bliver trætte eller får lyst til en hygge-tår. Malou siger nu ind imellem
fra overfor dem, men det er jo også snart tiden, hvor de skal ud og stå på
egne ben. Så det er meget naturligt, at hun ikke gider dem i samme grad som
tidligere.
Killinger 12 uger gamle:
Killingerne er nu gamle nok til at flytte hjemmefra. Henri og Marie flytter sidst på ugen. De bliver storbyskatte. Vi er meget glade for de kommer det samme sted hen, så de altid har hinanden at lege med. De er begge nogle pragtfulde labaner, som forstår og smigre sig ind på menneskene. Specielt omkring spisetid.
Vi kommer bestemt til at savne dem, og mon ikke også de vil savne os og de andre katte i starten af deres nye tilværelse. Heldigvis vil de hurtig glemme os, og finde sig til rette i deres nye hjem.
Pierre er endnu ikke solgt, men vi har haft et par henvendelser på ham fra USA og Slovakiet. Vi har dog endnu ikke besluttet os for at sende ham til det store udland. Så måske vi beholder ham. Pierre er en meget lovende udstillingskat.