Skytten (23. november - 21. december)

Katte født i dette stjernetegn ved præcis, hvad de vil have ud af deres liv. De går ikke på kompromis og viser gerne deres utilfredshed, hvis det skulle blive nødvendigt. Til trods for den bestemte facon, er det faktisk en kat, der er nem at tilfredsstille.
Ejer du en Skytte-kat skal du være indstillet på, at det er en kat, der holder af at nyde livet hjemme. Det er derfor vigtigt, at din kat har et varmt og roligt hjørne, som den kan trække sig tilbage til, når den har brug for hvile.
Skytte-katten går ikke på eventyr i ukendt terræn. Og den færdes som hovedregel kun i eget territorium. Så har din kat mulighed for at få frisk luft og slikke lidt sol på enten en terrasse eller balkon er den særdeles tilfreds.
En anden ting som din skyttekat vil elske dig for er, at du serverer varieret og sund kost. Skytte-katten er uden tvivl en kat, der er meget nem at holde af. Og det er en kat, der vil befinde sig godt hos en større familie.

En Skytte-kat vil passe rigtig godt sammen med mennesker, der er født i stjernetegnet Løve.