Katte født i
stjernetegnet Vædder siges at være tapre, eventyrlystne, fantasifulde og
meget tro mod deres ejer. Men får de ikke nok kærlighed eller opmærksomhed,
vil de ændre karakter. De vil blive utålmodige og egoistiske. Og deres
adfærd kan synes uforskammet eller ligefrem næsvis.
Vædderen elsker at være i centrum. Opmærksomhed får dem til at føle sig
elsket og værdsat. Og Vædder-katten er en selvsikker kat, der holder meget
af at underholde. Det kan virke meget overvældende, men tager man sig tid
til katten, når den optræder, kan det være særdeles morsomt.
Er Vædder-katten efterladt alene, føler den sig umådelig dårligt tilpas.
Derfor er det en meget velegnet kat for mennesker, der ynder at tilbringe
megen tid hjemme. Samtidig er det dog en kat, der gemmer på vildkatte-gener.
Så det kan være en god idé at holde et vågent øje med netop Vædder-katten,
så den ikke fristes til at løbe hjemmefra. Skulle det dog ske, ligger det i
dens natur at vende sikkert hjem igen.
Ønsker du at forkæle din kat, gøres det bedst ved lidt ekstra omsorg og en
ekstra godbid.
Vædder-katte passer bedst sammen med mennesker født i stjernetegn som
Vædderen, Vægten eller Vandmand.