Der er mange grunde til at lade sin kat neutralisere.
For begge køns vedkommende vil en neutralisering betyde, at katten bliver et
bedre selskabsdyr for menneskene. Den vil ikke længere være så
territoriebevidst, som fertile katte (ikke neutraliserede katte). Risikoen
for at katten render væk mindskes betydeligt samtidig med, at man i større
grad undgår at katten kommer op og slås med dertilhørende dyrlægeregninger
pga. behandling for bidsår og sygdomme. Derudover mindskes risikoen for
katten bliver kørt ned betydeligt, da katten ikke render så langt omkring.
Holder man fertile katte inden døre, så vil katten plages af frustrationer,
da den ikke kan komme ud og parre sig, sådan som instinktet siger den skal.
Det er ikke usædvanligt, at fertile katte bliver så frustrerede, at de
holder helt op med at spise, og at hankatte løber skrigende rundt, fordi
deres instinkt fortæller dem, at det er tid til at jage damer.
For hankatte gælder det, at katten ofte bliver mindre
aggressiv overfor både andre katte, mennesker og andre dyr. Desuden vil en
hankat, der neutraliseres inden den bliver kønsmoden ikke strinte.
Neutraliserer man først efter katten er begyndt at strinte viser
undersøgelser, at 20 % af hankattene stadig strinter efter neutraliseringen,
men i mindre og knap så ildelugtende grad.
Desuden vil man ved kasteration af hankatten nedsætte risikoen for udvikling
af testikelkræft.
For hunkatte gælder det, at katten ikke længere kommer
i løbetid, hvilket er et problem hos katte, som færdes udendørs, da de let
risikerer at blive parret med det resultat at der kommer uønskede killinger.
Mange uønskede killinger bliver hvert år aflivet eller får en kummerlig
opvækst pga., at der er langt flere killinger tilgængelige end der er
efterspørgsel efter.
Et alternativ til en neutralisering er at give hunkatten p-piller. Det kan
også gå i en kort periode, hvis man har tænkt sig at bruge hunkatten til
avl. Men der er ved alle hormonbehandlinger bivirkninger. Selv kortvarig
brug af p-piller til katte giver en øget risiko kræft i både livmoder,
æggestokke og mælkekirtler, og bør derfor kraftigt undgås.
Derudover skal man for at undgå en løbetid huske at give katten sin pille
til tiden. Hvis det glemmes en enkelt gang eller gives på et for sent
tidspunkt risikerer man, at katten allerede er med killinger, og når man så
fortsætter med p-pillerne vil katten som regel føde misdannede killinger.
Man kan med fordel neutralisere katten allerede før
den bliver kønsmoden. Det er bevidst at killinger og unge katte lettere
komme over en neutralisering med dertilhørende narkose end ældre katte.
De fleste dyrlæger anbefaler en neutralisering af katte i alderen 5 måneder
eller med en kropsvægt på 2 kg.
Tidlig neutralisering
Med tidlig neutralisering menes der inden katten når 4 måneders alderen, og
vejer under 2 kg.
Der er ikke tilstrækkelig videnskabelig information til at afgøre, hvornår
det bedste tidspunkt er, at neutralisere sin kat.
Der er dog lavet kontrollerede studier vedrørende tidlig neutralisering, men
disse er lavet på tilfældig udvalgte ikke sammenlignelige dyr, som kommer
fra forskellige miljøer.
Derfor vil jeg ikke komme ind på det meget følsomme emne her, men lade det
være op til en selv at læse de forskellige argumenter på andre hjemmesider
vedr. emnet. Så må man beslutte sig ud fra hvad man læser om emnet.