~ Safkan Kedi’s ~

Opdræt med Tyrkisk Van katte

Startside » Killinger » F-kuld » Fødsel

Tyrkisk Van F-kuld - Fødsel

Lørdag den 21. juni gik vandet hos Victoria, og hun gjorde sig til at føde sine børn. Desværre kom der aldrig nogle veer, og da det ikke er unormalt, at vandet går nogle dage før fødsel, var vi ikke særlig bekymrede, for Victoria havde det fint. Mandag morgen valgte vi alligevel at søge dyrlæge, som ikke kunne mærke nogle killinger i fødselskanalen. Der blev så taget røntgen billeder og ultralydskanning, hvor vi så 4 velskabte killinger med god hjertelyd. Dyrlægen foreslog kejsersnit, da den ene killing ikke lå helt optimalt i Victoria. Mens killingerne kom til verden ventede jeg uroligt udenfor, så jeg kunne være der så snart operationen var overstået. De 4 killinger var kommet til verden i live, men pga. narkose var de meget sløve.
Jeg fik killingerne med hjem, og da jeg nåede hjem, var den ene dreng død. Han havde også været svær at få i gang efter kejsersnittet, så det havde jeg lidt forventet. Victoria selv var meget ør ovenpå narkosen, og kunne ikke rigtig finde sig selv. Derfor kunne hun ikke magte at tage sig af killingerne, som var meget kolde. Jeg fik fat i varmepuden og lagde dem under min dyne, mens jeg masserede dem, som en kattemor gør når hun slikker sine små killinger. Efter et par timer, gav den anden dreng op, og mistede livet. De sidste to killinger var piger, som stadig fightede for livet, men uden en mors omsorg eller mad at spise. Vi var naturlig nok meget nervøse for situationen, og lukkede killingernes far Tim ind til sine børn, hvor han så kunne tage del i selve pasningen af de små, mens Victoria stadig var helt ør efter narkosen. Tim vaskede sin børn en smule og ville derefter hellere tage sig af Victoria, hvorefter vi så satte ham ud i stuen igen.
Hen ved 4-tiden om morgen blev Victoria efterhånden så frisk, at hun kunne tage sig af sine børn, som hun ikke selv mente hun havde født. Hun havde alle moderinstinkterne i orden, og var meget interesseret i de små. De fik lov at die hos hende, og med lidt hjælp fik vi gang i killingernes sutterefleks, som jo ikke havde været der tidligere pga. den narkose de havde modtaget, mens de stadig lå inde i Victoria. Alt begyndte at se lysere ud, og killingerne så ud til at trives. Vi valgte ikke at veje dem ved fødslen, da de i forvejen var kolde, og havde sit at kæmpe med. Derfor blev de først vejet efter det første døgn, hvor de dårligt havde fået mad og drikke. Men deres vægt var rigtig flot trods den hårde begyndelse på livet.
De vejede begge 96 gram, hvilket er større end normal fødselsvægt hos denne race. De næste par dage gik fint, og nu er Victoria og de to store piger ikke længere mærket af den kedelige oplevelse, som kejsersnittet indebar for dem alle.

Klik her for at komme til toppen af siden