Pernille Kristensen
& Mads T. Olesen
Plutonvej 62
9210 Aalborg SØ
Danmark
Tlf.:
+45 98143099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Vores Tyrkiske Van katte Pierre og Apollon blev begge BEST IN SHOW
lørdag og søndag på udstillingen i
Budapest, Ungarn 2008.
Samtidig blev vores g-kuld BIS om lørdagen i Ungarn
Denne sides vises bedst i browseren Internet Explorer med skærmopløsning 1024 x 768 pixel.
Startside » Killinger » Til Salg
Vi har i øjebliket ingen killinger til salg, men er du interesseret i en af vore kommende killinger er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi viser altid gerne vore katte frem til interesserede og har altid tid til en snak om kattene.
Kontakt mig gerne for yderligere information.
Vi vil også gerne henvise til andre opdrættere med killinger.
Vores killinger er af høj kvalitet, og kan bruges til både avl, udstilling og selskabskat. De har alle et godt temperament, og har klaret sig særdeles godt på
udstillinger rundt omkring i Europa.
HER BLIVER VORES NÆSTE KULD PRÆSENTERET
Er du interesseret i en kat fra Katteri Safkan Kedi's eller er du bare nysgerrig omkring den tyrkiske van eller mine katte, er du meget velkommen til at ringe og høre nærmere. Du skal også altid være velkommen til at kigge forbi, og se mine katte.
Alle katte fra katteri Safkan Kedi's er vokset op under familiære forhold. Vi lægger vægt på sundhed og det gode temperament. Alle killingerne er mindst 12 uger gamle, når de flytter hjemmefra.
Der medfølger altid en STAMTAVLE udstedt af Fife, og en sundhedsattest med navlebroksattest fra en dyrlæge. Killingerne vil yderligere være vaccineret, ID-mærket med chip eller øretatovering samt have fået ormekur. Hvis man ønsker at købe en kælekat, vil vi også gerne neutralisere killingen inden overdragelsen. Der medfølger yderligere "killingepakke" bestående af en logbog med vægtskema og opvækst forhold samt foder, billede cd'rom og lidt legetøj.
En killing bliver registreret som reserveret, så snart vi
har modtaget et depositum på den. Depositumet fratrækkes naturligvis fra
købesummen, når killingen afhentes. Skulle der gå noget galt, så killingen
ikke lever op til det lovede refunderer vi selvfølgelig det fulde depositum.
Killingen registreres som solgt, når det fulde beløb er betalt og killingen flyttet hjemmefra.
Ind imellem vil en killing stå som "afventer reservation". Dette sker i tilfælde, hvor folk har besluttet sig for en bestemt
killing, men da de kommer langvejs fra, kan det tage tid inden vi finder en dato, hvor killingen kan ses og depositum betales,
hvorefter killingen er egentlig reserveret. Du vil derfor være meget velkommen til at ønske en killing, som står som
afventer eller reserveret, da der kan forekomme noget uforudset som gør at killingen alligevel ikke har fundet sig en ny ejer.
Alle killinger sælges med en Felis Danica underskrevet købekontrakt, hvor køber bliver garanteret en fortrydelsesret jf. købeloven.
Desuden tilbyder vi medlemskab af International Turkish Van Cat Club (ITVCC) og specialklubben Ankara Kedi, hvis det ønskes, og der gives samtidig livslang support på killingen.
Vi sælger kun killinger ved personlig henvendelse.